mandag den 19. september 2011

Changes

Okay, indrømmer den ekstreme mangel på indlæg, sorry guys. Men så er der vel mere at fortælle. Juhu!

Lad os tage det, helt fra starten, da vi landede i Muscats(Omans hovedstad) lufthavn. Efter at være blevet behandlet som royale på buisness class, med champagne før afgang, kæmpe sæder (der kunne lægges ned!!!), ens egen toilettaske udstyret med diverse produkter "for en behagelig rejse" -Åh gud, det kunne jeg sagtens vænne mig til- , blev vi hentet i lufthavnen af en familie der bor i det samme område som os. Rigtig flinke mennesker, som har været gæstfrie overfor min far da han boede hernede alene, som han så ofte har været ovre at spise hos, og snakke. Deres datter går i samme klasse som jeg, og har ligesom hjulpet mig igennem de første skoledage. Så turen fra Muscat til Sohar tog cirka to timer, og kl. var vel næsten 4 om morgenen da vi endelig kunne lægge os til at sove... godt nok i nye uvante omgivelser, men søvn er vel søvn. Den første uge vi tilbragte i Sohar gik mest med at sove, slappe af, bade i poolen, og vende sig til det nye miljø - deriblandt Sohars trafik! De kører alle som... Det er ikke engang til at beskrive, så skørt er det! Vi så endda en ulykke her forleden på vej hjem fra min skole, der heldigvis ikke resulterede i synderlig meget skade for chaufførens vedkommende, men hans bil til gengæld, av av av...

Fortsættelse m. billeder følger!