Changes

Okay, indrømmer den ekstreme mangel på indlæg, sorry guys. Men så er der vel mere at fortælle. Juhu!

Lad os tage det, helt fra starten, da vi landede i Muscats(Omans hovedstad) lufthavn. Efter at være blevet behandlet som royale på buisness class, med champagne før afgang, kæmpe sæder (der kunne lægges ned!!!), ens egen toilettaske udstyret med diverse produkter "for en behagelig rejse" -Åh gud, det kunne jeg sagtens vænne mig til- , blev vi hentet i lufthavnen af en familie der bor i det samme område som os. Rigtig flinke mennesker, som har været gæstfrie overfor min far da han boede hernede alene, som han så ofte har været ovre at spise hos, og snakke. Deres datter går i samme klasse som jeg, og har ligesom hjulpet mig igennem de første skoledage. Så turen fra Muscat til Sohar tog cirka to timer, og kl. var vel næsten 4 om morgenen da vi endelig kunne lægge os til at sove... godt nok i nye uvante omgivelser, men søvn er vel søvn. Den første uge vi tilbragte i Sohar gik mest med at sove, slappe af, bade i poolen, og vende sig til det nye miljø - deriblandt Sohars trafik! De kører alle som... Det er ikke engang til at beskrive, så skørt er det! Vi så endda en ulykke her forleden på vej hjem fra min skole, der heldigvis ikke resulterede i synderlig meget skade for chaufførens vedkommende, men hans bil til gengæld, av av av...

Fortsættelse m. billeder følger!

If only you knew...

Hvor stressede min familie og jeg i øjeblikket er. Hele huset 'summer' simpelthen bare af stress. Forståeligt nok, vi er jo trods alt næsten på vej ud af døren, men det er fuldstændigt ulideligt. Idag er min sidste dag i Danmark, og den er brugt på at klare de sidste ærinder, de sidste indkøb, den sidste rydning og pakning. Mit værelse er nu næsten tomt, og indeholder kun en kommode og tre store overfyldte kufferter. Alt er enten pakket i kufferter eller flyttet ind i et skab der først vil blive åbnet igen om et års tid. Suk. De sidste 'farveller' blev også uddelt blandt familie idag, og spørg venligst ikke om det har været spor morsomt, for det har det ikke. Jeg føler sådan lidt ængstelse efterhånden, for tankerne er nu slået over på hvordan pokker at jeg skal tackle min nye skole, hvilket jeg i bund grund heller ikke tror vil blive nemt. Og jeg hører hele tiden folks påbud om at "tage det som en oplevelse" jovist vil jeg da tage det som en oplevelse, men nervøsiteten sejrer helt klart i denne runde. Jeg glæder mig til at se min far igen, ham der tog afsted i sidste uge for at starte på lodsarbejdet igen. Jeg glæder mig til at flyve på førsteklasse i flyet på vej til Muscat. Jeg glæder mig til at skulle shoppe i de største shoppingcentre i Dubai, men udover det må jeg kedeligt og uretfærdigt indrømme at jeg ikke glæder mig til så meget andet.

Don't look back in anger

Jeg undskylder mange gange for mangel på bloggning her den sidste uge! Det var ærlig talt ikke til at overskue, og jeg har slet ikke været i humør til det. Men frygt ikke, jeg skal nok tage mig sammen!

Der er egentlig ikke sket det store siden sidst. Jeg stoppede i skolen i forgårs, da jeg havde besluttet at jeg skulle begynde at fokusere på nogle sidste ting inden vi tager afsted. Deriblandt at få pakket og ryddet op, overalt. Men jeg besøger min, nu, gamle klasse og siger farvel en sidste gang igen, her en af dagene. Indtil videre har jeg kun sagt farvel tre gange! Jeg bliver hele tiden draget tilbage til dem, eller noget... ;) Jeg elsker den klasse, virkelig, og jeg kan virkelig ikke forestille mig nogen erstatte den, for mine klassekammerater, og også lærerne, er helt fantastiske.

Og her får i så en sang fra Oasis. Minder mig om at jeg ikke skal kigge tilbage på fortiden, men holde hovedet højt, og gå fremtiden i møde med et smil. Selvom det er svært at skulle minde sig selv om det hele tiden.

Don't worry, be happy!

Så er jeg næsten lige kommet hjem igen, både fra en noget så turbulent uge, og fra hospitalet med mine forældre. Jeg valgte at tage sammen med min mor og far, for at være der for min mor, og være sikker på at hun havde det fint. Vi tog til Åbenraa tidligt imorges, og har brugt hele dagen på hospitalet (dog tog min far og jeg et par timer ind til Åbenraa by for at spise frokost, mens min mor blev opereret). Min mor var ikke specielt nervøs, selvom hun skulle ligges i fuld narkose... ja og så også lige opereres. Sådanne ting holder mine nerver altså ikke til, og jeg var så pokkers nervøs for at lægerne skulle lave en fejl, eller pludselig opdage at hun alligevel havde kræft. Sådan var det slet ikke, lægerne gjorde et godt stykke arbejde, og vi kørte lettede hjem. JEG KUNNE IKKE VÆRE GLADERE.

Oman-rejsen nærmer sig med hastige skridt...

Today I was wearing...

Buksedragt H&M, Sweater Vila, Sko Zjoos

Vejret var jo næsten forårsagtigt i dag, hvilket jeg i hvertfald ikke synes noget galt med. Tog en sweater over min buksedragt for en sikkerhedsskyld alligevel (og så har jeg også lige Annas extensions på på nogle af billederne, fordi de er så skønne!)

What a day

Foruden at have brugt dagen på at vente på svaret på min mors biopsi har jeg også været sammen med en kær veninde, og med intet bedre at tage os til, begyndte vi at tage en masse billeder (hovedsagligt af mig, shhh), så det fik vi nogle timer til at gå med, og så så vi ellers et par afsnit Friends, og Simpsons. Jeg har nogle helt fantastiske veninder, og Anna herunder er absolut ingen undtagelse! Hun kan altid få mig i godt humør, og så er hun der altid for mig.

Og dette bestod dagen hovedsagligt af:

Søde Anna...

Nå ja, og så havde Anna da også taget sine extensions med, som jeg da lige fik lov til at prøve... Fik mig til at indse hvor meget jeg gerne vil have LAAAAANGT mermaid-like hår!

Det færdige resultat. Farven matchede ikke så godt min egen, men følelsen af at have langt hår var nu alligevel skøn!

Slappede af foran mit nye fjernsyn. Det er så smart, man kan nemlig også gå på internettet på det!

Og så hyggede vi ellers med massere af bolcher. ;-)

Alt i alt har det været en ret så produktiv dag... Eller ikke...

Nothing else matters

Jeg sov ikke før kl. halv 2 igår. Jeg var så bange, og nervøs! Alle de tanker der løb igennem mit hoved; det var helt skørt. Som jeg har haft skrevet på bloggen tidligere har min mor været til scanning her d. 12 august, og hun fik da af vide at hun altså havde noget i brystet som ikke skulle være der. Det var selvfølgelig et kæmpe chok vi fik os, men der blev ikke bekræftet om hun havde kræft. Derfor har jeg ikke blogget hele weekenden, da jeg for det første har været utrolig nervøs, bange, og så orkede jeg det egentlig heller ikke. De tog en biopsi, og i dag d.15 august fik vi svaret; min mor har ikke kræft. Om jeg er glad? Jeg er skide lykkelig rent ud sagt. Dog har hun noget i brystet som skal fjernes, og derfor skal min mor opereres i morgen. Og nu er tidspunktet sat for vores afrejse; til slutningen af måneden. Ønsk hende det bedste resultat. Hun er den bedste, og kan aldrig erstattes.