If only you knew...

Hvor stressede min familie og jeg i øjeblikket er. Hele huset 'summer' simpelthen bare af stress. Forståeligt nok, vi er jo trods alt næsten på vej ud af døren, men det er fuldstændigt ulideligt. Idag er min sidste dag i Danmark, og den er brugt på at klare de sidste ærinder, de sidste indkøb, den sidste rydning og pakning. Mit værelse er nu næsten tomt, og indeholder kun en kommode og tre store overfyldte kufferter. Alt er enten pakket i kufferter eller flyttet ind i et skab der først vil blive åbnet igen om et års tid. Suk. De sidste 'farveller' blev også uddelt blandt familie idag, og spørg venligst ikke om det har været spor morsomt, for det har det ikke. Jeg føler sådan lidt ængstelse efterhånden, for tankerne er nu slået over på hvordan pokker at jeg skal tackle min nye skole, hvilket jeg i bund grund heller ikke tror vil blive nemt. Og jeg hører hele tiden folks påbud om at "tage det som en oplevelse" jovist vil jeg da tage det som en oplevelse, men nervøsiteten sejrer helt klart i denne runde. Jeg glæder mig til at se min far igen, ham der tog afsted i sidste uge for at starte på lodsarbejdet igen. Jeg glæder mig til at flyve på førsteklasse i flyet på vej til Muscat. Jeg glæder mig til at skulle shoppe i de største shoppingcentre i Dubai, men udover det må jeg kedeligt og uretfærdigt indrømme at jeg ikke glæder mig til så meget andet.