Mit kære tøjstativ der som sædvaneligt er overfyldt med tøj - størstedelen af det kan ikke bruges i Oman. What a shame.
På den skole jeg skal starte på i Oman, en international nyere skole, der ligger midt i en ørken, har de det der kaldes en dresscode. Dresscoden lyder, at elever kun må bære farverne: navyblå, beige, og hvid. Samtidig skal man også mindst have dækket skuldre og knæ. Det er selvfølgelig i orden at man skal dække sig til, især for at vise respekt over for landets indfødte. Jeg forstår bare ikke hvorfor at der skal bestemmes farver på elevernes tøj. At man ikke må have sin egen dømmekraft, ikke at kunne stå op om morgenen og sige "Jeg tager sku lige dét og dét på." hvilket jeg egentlig plejer at gøre. Jeg er rimelig ligeglad med andres mening om hvad jeg har på, og om det ser dumt ud eller ej. Så længe jeg selv kan lide det, kan alt andet være ligemeget. Men at få af vide, at jeg ikke kan gå med hvad jeg vil (Jeg hentyder til tøjfarver, og ikke selve tøjet) irriterer mig en del, for jeg gider ærlig talt ikke indsnævre mig for andre folks principper, respekt eller ej, jeg vil selv
have den frihed til at vælge hvad jeg skal have på. Det jeg har på beskriver mig, udtrykker mig, og kan ofte også fortælle om mit humør, og det ødelægger den dresscode. Desuden har jeg også en tendens til ofte at hoppe i noget enkelt og sort, så det var da også møghamrende spolerende for min gaderobe (selvom jeg alligevel håber at det kan vænne mig af med bare at hoppe i noget sort, og måske i stedet bruge flere farver).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar