Så min mor var til lægen for et par uger siden p.g.a smerter i brystet. Lægen bekræftede vores mistanke om en knude, eller en cyste. Min mor fik en tid til scanning på hospitalet hvor de ville undersøge hvad den cyste "indeholdt". Min mor skal undersøges igen her d. 12. august, for at finde ud af om cysten er ond- eller godartet, og i værste tilfælde er en kræftknude. Hvis det er skal hun også opereres. Vi skulle oprindeligt have rejst til Oman d. 12. august, men p.g.a min mors operation venter vi med rejsen til d. 30 i stedet. Det er selvfølgelig rigtig ærgeligt, men så længe min mor får fjernet hvad end det nu er, så er jeg glad.
Det er mærkeligt sådan jeg føler nu, for i det halve år jeg har gået og ventet på at rejse, har jeg prøvet at forberede mig mentalt på at skulle tage afsted, og har ligesom hele tiden sagt til mig selv "Okay, det er d. 12 det hele slutter. Det er dér vi rejser." og når planen så bliver ændret, selv kun med en lille halv måned mere, så kan jeg bare mærke hvor træt jeg bliver af at vente. Jeg prøver virkelig at nyde den sidste tid jeg har i Danmark for denne gang, men jeg har mest af alt bare lyst til at smide mig ned i sengen, begrave mig i min dyne, og aldrig komme frem igen.
Oveni det skulle vi også have været rejst til Zanzibar tre dage efter ankomsten til Oman, men det er altså blevet aflyst nu. Det er selvfølgelig virkelig ærgeligt, men ret så ligegyldigt, for det eneste jeg ønsker er at min mor skal få overstået sine undersøgelser og sin operation. Så der blev ingen badeferie dette år, men oh well, the show must go on. :-)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar